Korup Motion


DGI Crossløb i Nyborg

Søndag den 30. oktober var vi 4 fra Korup, som sammen med 500 andre, løb det første af 10 crossløb på Fyn henover vinteren.

Skrevet: 01.11.2016
image

Der var også et par heppere tilstede, da Jytte og Klavs også havde fundet vej til Nyborg, dog uden at tage løbeskoene med.

Løbet foregik omkring voldene ved Nyborg slot og vandtårn, i et helt fantastisk vejr.

Træerne var klædt i de flotteste efterårsfarver, himlen blå og solen skinnede dejligt.

Vi, Lene Kampmann, Henning Hansen, Karsten Thomsen og Kim Kappel Christensen, løb alle den lange rute, som var 3 omgange på den 2,9 km lange rute, som var rigtig god, en del op og ned, men alt på gode stier og ingen mudder.

Efter løbet var der kaffe og herligt hjemmebagt kage.

Så vi havde en dejlig formiddag i Nyborg, og kan helt klart anbefale andre at tage med til de resterende 9 løb.

 

 

Crossløb nyborg 2.jpg