Bente Hansen - månedens profil marts 2015

Bente HansenHvorfor begyndte du at løbe?
Jeg syntes det var en god måde at få motion på. Efter 1 år blev manden også overtalt til at løbe med. Det har vi begge haft stor glæde af.

 

Hvad fik dig til at løbe i klub?
Jeg havde i Impuls set, at der var startet en løbeafdeling under KIF og tænkte, at i en klub ville der altid være nogle at løbe med. Man får løbekammerater, man kan følges med.

Da jeg startede, havde vi en god træner (vores formand), som fik os nybegyndere i gang.

Det er absolut ikke nødvendig at kunne løbe lange ture for at have glæde ved at løbe i klubben.

 

Hvor længe har du løbet i klub?

Jeg har løbet siden april 1989.


Fordele. Ulemper, ved at løbe i klub?

Fordelen er, at der næsten altid er nogle at løbe sammen med. Der er aftalt faste løbedage, så der kan man møde op (løbekammeraterne står jo og venter på en). Ulempen kan være lidt med tidspunktet – men det lærer man at indrette sig efter.

 

Deltager du i klubbens arrangementer?

Det gør jeg gerne, hvis det kan passe ind i kalenderen. Det styrker også sammenholdet i klubben. Vi har haft mange gode ture med klubben – specielt turene til Hamborg Marathon. På det seneste også turene til Porto og Lissabon.

 

Har du interesse i foreningsarbejde?
Ja – jeg har været kasserer tidligere og er det igen. Det er altid godt at engagere sig i det lokale foreningsliv specielt når man stopper på arbejdsmarkedet.

 

Hvilke andre interesser har du?
Har tidligere gået til gymnastik og yoga – jeg starter nok igen inden længe.

2018 © Korup Motion