Pia Brylle - månedens profil juli 2015

Hvorfor begyndte du at løbe?
Det startede vel nærmest med at jeg begyndte at løbe først oppe i hovedet. Så fik jeg fundet et alsidigt motionsprogram, hvor både rask gang, løb, cykling og svømning indgik. Mit ambitionsniveau var det ikke noget galt med. Jeg var blevet lidt vel rund om livet efter 2 fødsler og ville gerne i gang med ”lidt” motion. Efter 10 uger med mest rask gang og langsomt løb, blev jeg faktisk lidt stolt af mig selv og meldte mig til et 5 km. Løb, hvorefter det gik rask derudaf og jeg dyrkede forskellige former for motion 2 gange om ugen.

Hvad fik dig til at løbe i klub?
Min søster og jeg udfordrede hinanden til en ½ Marathon og det kræver en del træning, så jeg meldte mig ind i løbeafdelingen i KIF, jeg kunne på det tidspunkt løbe 10 km. men det er ingen betingelse, at man kan løbe så langt før man starter i løbeafdelingen. 
 

Hvor længe har du løbet i klub?

Jeg har løbet i KIF siden år 2008.


Fordele. Ulemper, ved at løbe i klub?

Fordele: Der er altid en løbemakker. Det giver gode sociale relationer. Der er mulighed for at deltage i arrangementer med klubbens andre medlemmer. 
Løbeture i udlandet: Marathon, ½ Marathon, og kortere ture, så alle kan deltage. Cykelture og grillarrangementer, øl/vinsmagning. Klubben byder på andet en kun løb.
Jeg kan umiddelbart ikke nogen se ulemper.

 

Deltager du i klubbens arrangementer?

Jeg deltager i så mange arrangementer, som muligt.

 

Har du interesse i foreningsarbejde?
Jeg synes foreningsarbejde er givende på rigtig mange punkter. Jeg har siddet som formand i løbeafdelingens bestyrelse fra 2010 – 2014. 
Heldigvis er der stadig frivillige ildsjæle, som vil være med til at støtte op omkring foreningsarbejdet og give en hånd med. Stor respekt til de personer som deltager i foreningsarbejdet.

 

Hvilke andre interesser har du?
Jeg bruger tid sammen med min familie og vores gode venner, men vil også gerne kunne bruge lidt mere tid på svømning, håndarbejde og læse en god bog.

2018 © Korup Motion