Korupprisen 2017

John Andersen blev i går tildelt Korupprisen 2017.

John Andersen får Korupprisen 2017 for sit mangeårige engagement i idrætslivet, hvor han med sit rolige væsen og ansvarsfulde indstilling har løst alle de opgaver, der var behov for. 

Gennem en livslang periode, der har strakt sig over 2 årtusinde, har vedkommende beriget lokalsamfundet med sin indsats – både på det praktiske felt, men også på det mere teoretiske plan gennem skriverier og gennem det organisatoriske arbejde. Prismodtageren har således sat sig mærkbare og varige spor i Korup! 


Øvrige personer som var nominerede til Korupprisen: 

  • Bitten Sigvardt – for sit store engagement i gymnastik-afdelingen (både som næstformand og som formand). Hun var også initiativtager til oprettelsen af ”Aktiv Korup”, og hun har i mange år været aktiv i Blå Fest udvalget.
  • Else Vedel – for i mere end 50 år at have ledet gymnastikken for både børn og voksne. Desuden startede hun besøgsvennerne i Korup, og hun er frivillig handicaphjælper i Jyttes Rejser.
  • TV-Korup – for gennem næsten 30 år at have optaget og skildret livet i lokalsamfundet. Med flere end hundrede seere dagligt er den lokale tv-station gennem oplysning om de mange aktiviteter i Korup med til at ”binde området sammen”. 

Dommerkomiteen har i år bestået af: Lene Damsbo, Karsten Thomsen, Dag Waade, Bente Petersen (form.) og Alfred Hansen.

2018 © Korup Motion